CphPuls – Michael & Cecil's blog

Cecil og jeg havde taget os gevaldigt sammen, ovenpå en uge hvor jeg var ramt med en slem omgang betændelse i kindtanden. Men intet en mean-ass-mother-fucking-nasty og køn tandlæge ikke kunne fikse med klorhexidin og godt med mere smerte og håndkraft. Ja jeg pev, og jeg var også tæt på at græde som en mand. AV-Forhelvede! Men Cecil og jeg tog med til et månedligt arrangement kaldet “poesi på staden”, men sjovt nok var det denne gang ikke ude på staden, men derimod i staden, eller nærmere betegnet Nørrebro på Griffenfeldsgade 7 hos lånte lokaler af BOB WHAT!

Aftenen bød på 5 bookede oplæsere, Majbritt Hjelmsbo, Ole Lillelund, Morten Ranum, Amalie Laulund Trudsø og ikke mindst Christian De groot-poulsen. 5 Egentlige meget forskellige oplæsninger, især var det en fornøjelse at se Ole lillelund efter at være ramt af en Blodprop, stå med en kraft i hans stemme på trods og levere nogle glimrende ordblomster. Morten Ranum leverede på sin franske impressionistiske vis, der altid er fornøjelse at opleve. Majbritt Hjelmsbo havde jeg aldrig hørt før, men det var en fornøjelse at høre hvordan hun havde formådet at ramme sin samtid rigtig godt, på trods af det ikke nødvendigvis var oplevelser fra igår. Så havde hun en lækker kant og et charmende smil i stemme til at levere teksterne med. FEDT! Amalie Laulund Trudsø, var dog for mig en udemærket skribent, men hold op hvor virkede det ikke som et sted hun følte sig hjemme. Først kører hun med monotont stemmeleje igennem de første fire tekster, uden at blinke med øjnene og ud over det slutter hun hurtigt af med en lidt mere indlevende tekst, inden hun hiver hendes veninder på nakken og går. – Skuffende. Hendes stil var nu også meget struktureret, plan rytme og korrekt, Det brød jeg mig bestemt ikke om. Jeg savnede ærligt talt, at hun lyste op og skrev om noget der brændte lidt mere i hende. Christian havde taget fragmenter af seneste tids skriv med og leverede varen, indtil han begyndte at undskylde. Det var virkeligt synd, da han i sin oplæsning havde en sjæl og en charme, som minder lidt om en uskyldig poets første spadestik ned i det farlige syrealisme, der omslutter ham i et bad af kærlighed, sex og liv.

Senere var der åben scene, hvor både Cecil og jeg var oppe og Svinge lungere og lufte ordene lidt. – Cecil var AWESOME! Og jeg blot et kedeligt støvfnug i forhold til… *fedte fedte*….

Til de som er glade for ord, kan jeg varmt anbefale Poesi på Staden, publikum kan dog desværre være en anelse larmende til tider, men dog aldrig i ond handling. Nærmere en fuld bemærkning eller lign. – Værterne på stedet er Gordon Flink Og Arash Sharifzadeh Abdi.

Læs evt. mere om arrangementer her: Facebookgruppen Poesi på staden