2. Pinsedag er den kristne kirkes fødsel, men Cecil og jeg er hverken decideret religiøse eller særligt hellige. Så vi tilbragte dagen lidt tilbagelænet, med lidt brunch og hygge med kattene. Cecil havde hovedpine, men fik lyst til at gå en tur ned til lorterenden.
En af de ting som jeg først oplevede, da jeg flyttede til sydhavnen var et hav af kulturrige oplevelser som jeg slet ikke forventede. Jeg har personligt altid regnet sydhavnen for et område med drankere, bistandsklienter, psykisk syge osv. Men jeg tog slemt fejl, en fejl som er sund at lære af. En af de steder som vandt min kærlighed, er sydhavnens svar på Christiania. Et område man betegner som Lorterende & Guldkysten. Lorterenden ligger v. sydhavnstippen omme bag ved Karens minde og over på den anden side af banen. Man bevæger sig ned igennem Karens minde, og over en lille bro, og så mødes man af et lidt særligt syn. – Lorterenden.
Lorterenden er blandt sydhavnen et stort mysterie, eller hvad skal man sige, et af de steder der går flest rygter omkring. Nogle siger at de bor der uden kommunen ved det, andre at det er bumser, som bare slår to brædder sammen og bor der. Og disse historier, er der massere af. I bund og grund, ved jeg ærligt talt ikke hvor meget der passer og meget der ikke passer. Det som jeg finder fascinerende, er at blot 5 minutter fra en af de største hovedveje i KBH møder du noget som du egentligt havde forventet at være noget af se ude på en eller anden øde ø. Lorterenden er fuld af sjove, skæve, skøre fede designs og har sit helt eget særpræg, når det kommer det arkitektoniske element. Derudover, er det nogle særdeles åbne og søde mennesker du møder, når de en sjælden gang kommer ud af deres skur, campingvogn, hus eller ja brædder…
- Vi kan vist kalde det en af Københavns bedst bevarede hemmeligheder…
Et par sjove artikler om lorterenden kan du evt. læse her:
http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/2010/et-fristed-i-ingenmandsland
http://www.information.dk/106929
Derudover støtte vi ind i et loppemarked, hvor vi fik købt os en bog og en mælkeflaske. – Vi fladt desuden over et par hestevogne….
Herunder kan du se nogle billeder fra vores tur:
Tags: guldkysten, hemmelighed, københavn, Lortenrenden, puls, sydhavnen, sydhavnstippen
Posted in Fotografering, Hygge derhjemme, Kunst og gadekunst, Steder |



